Copyright © 2015 - jomophoto.dk - All rights reserved

Svampenes magiske verden

Efterår er svampetid. De findes i utallige varianter. Nogle kan spises, men langt de fleste er vist klogest bare at lade stå. I hvert fald ved jeg ikke tilstrækkeligt om nogen af dem til, at jeg tør spise dem, selvom om de helt rigtige smager aldeles fremragende.

Men én ting har de til fælles. De er alle utrolig fotogene, og når man så tilmed kommer helt ned på maven og tæt på, så udfolder der sig en hel lille verden omkring svampene, som kan virke helt magisk.

Den har jeg forsøgt at fange i skovbundene omkring Silkeborg, hvor de vælter op overalt i tusindvis. Hvor er efteråret dog fantastisk, specielt når vejret tilmed viser sig fra sin bedste side.

Skynd jer ud og nyd det…..