Copyright © 2015 - jomophoto.dk - All rights reserved

Mentalt åndehul

Naturen omkring os eksploderer i et væld af farver, præcist som når man sætter øjet for et kalejdoskop. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og der er ikke en vind der rør sig. Oktober viser sig fra sin allerbedste side.

Det er det rene guf, når man elsker naturen, og at ligge med snuden i en skovbund, på jagt efter det helt rigtige motiv, og et åndehul for krop og sjæl.

Her står tiden stille, og man glemmer, at der findes en verden rundt om, hvor alt foregår i et rasende tempo, og hvor det ind imellem kan være svært at holde hovedet oven vande. Det er et uvurderligt mentalt frirum, som giver fornyet energi og mod på at tage endnu en tørn…