Copyright © 2015 - jomophoto.dk - All rights reserved

Magisk morgen i det midtjydske

04.15 – et fantastisk tidspunkt på døgnet. Og når der venter en tur ud i det fri med kameraet, er det ikke engang svært, at komme ud af fjerene.

Det er sikkert ikke alle som er enige i det, men det kan varmt anbefales. Det nærmest magiske lys og ikke mindst stilheden på denne tid af døgnet er belønning nok i sig selv og hvis man oven i købet kan udøve sin hobby samtidig, så bliver det jo ikke meget bedre.

Turen gik denne morgen til Fuglsang Sø, der på trods af sin status som kunstig sø, efterhånden har udviklet sig til et fantastisk stykke natur, med rigt plante og dyreliv. Lad os håbe at den udvikling fortsætter og så skal vi bare have lært folk, at benytte de mange skraldespande der er placeret rundt i området, i stedet for, at smide deres affald på jorden!

Det blev til godt tre timer ved søen denne morgen og et par fyldte hukommelseskort i kameraet, så jeg har lavet et udvalg, der måske kan inspirere til selv at stå tidligt op en dag…. ??