Copyright © 2015 - jomophoto.dk - All rights reserved

Lys i en mørk tid

November. Overgangen mellem efterår og vinter. Naturen forbereder sig på den kommende vinter, og nogle dyr går i hi. Hvem der dog bare kunne det. Slippe for regn og rusk, slud og sjap og vente med at stikke snuden frem til foråret og lyset vender tilbage. En dejlig tanke!

Men sådan er tingene desværre ikke indrettet, og der er da også positive ting ved den mørke tid.

For eksempel kan man sove længerer, når man gerne vil fotografere i morgenlyset. Og november har i den grad budt på smukke morgener med fantastisk lys, tilmed med temperaturer, så man har sluppet for at tage alt for meget tøj på.

Bovbjerg fyr og omgivelser, fik i weekenden lov til at danne ramme for en tur i det fri, og her var lyset lige præcist så fantastisk som jeg havde håbet.

Tænk engang, at få lov til at have det helt for sig selv et par timer på en søndag. Så bliver det ikke meget bedre….